Jeg er i Berlin for tiden, og i dag har jeg vært på Hitler-utstillingen i Deutsches Historisches Museum: "Hitler und die Deutschen. Volksgemeinschaft und Verbrechen" (Hitler og tyskerne. Nasjonalt fellesskap og forbrytelser (el. ugjerninger). Rett utstilling på rett plass - det er en historisk utstilling, i den forstand at slik utstilling om Hitler og hans forhold til det tyske folk, og omvendt, aldri har vært vist før. Den har vakt oppmerksomhet langt utenfor Tysklands grenser, og har også vært omtalt i norske medier. Utstillingen spenner fra Hitlers spede debut som politiker, fremveksten av nasjonalsosialismen, 2. verdenskrig og frem til i dag. Tyskerne er nemlig ikke ferdig med Hitler, og blir det formodentlig aldri. Eller som det står i museets egen omtale:
"Auch 65 Jahre nach dem Ende des Zweiten Weltkriegs bleiben Hitler und der Nationalsozialismus brisante Themen. Jede Generation stellt sich ähnliche Fragen:
Wie war Hitler möglich? Wie konnten Hitler und der Nationalsozialismus, die für Krieg, Verbrechen und Völkermord verantwortlich waren, bis zum Schluss auf eine breite Akzeptanz in Deutschland bauen? Warum waren viele Deutsche bereit, ihr Handeln auf den »Führer« auszurichten und somit die NS-Diktatur aktiv zu unterstützen?"
Ja, hvordan var dette mulig? Hvordan kunne et helt folk la seg forføre av en forbryterbande? Svaret er selvsagt meget komplekst, en vesentlig del av det ligger i behovet for "en sterk mann" etter 1. verdenskrig, keiserdømmets undergang og Weimar-republikken. Tyskerne led nød, i den grad at mennesker døde av sult. Hitler skapte orden og ga sosial trygghet. Men til en grusom pris ...
Som sagt: Hverken tyskerne (eller vi) blir noen gang ferdig med Hitler. Utstillingens siste avdeling har da også tittelen "Hitler und kein Ende" og handler om Hitler i etterkrigstidens tyske medier og tysk kunst. Blant annet har han prydet flere titalls forsider av nyhets- og aktualitetsmagasinet Der Spiegel i forskjellige sammenhenger. I dette rommet ble det også vist flere filmer som parodierer Hitler. Jeg gjengir en av dem "HER, Walter Moers "Ich hock' in meinem Bonker"", en animert film med Hitler og hans hund Blondi, alene igjen i førerbunkeren i et utbombet Berlin (beklager reklamen før filmsnutten). Et kor oppfordrer Hitler til å overgi seg, men han gjentar som et mantra at han overgir seg aldri.
Det føltes ikke godt å sitte å le av dette, med all den grusomhet og elendighet som preget de andre rommene i utstillingen - man kan trygt si at humor ikke var tema i utstillingen som sådan. Men lo gjorde jeg, om enn så diskré som mulig. Her er filmteksten på både tysk og engelsk (en liten oversetterbemerkning: ”Sau” betyr ikke ”sau” på tysk, men ”grisepurke” (etymologisk formodentlig i slekt med vårt "sugge".) Som skjellsord tilsvarer det med andre ord det norske ”svin”. ”Nazisau” = ”nazisvin”. Men "sau" er langt oftere brukt på tysk enn "svin" er på norsk.
Ich hock in meinem Bunker mitten in Berlin
Ich habe Blausäurekapseln und genug Benzin
Die Luftwaffe ist futsch, die Marine, das Heer
Der zweite Weltkrieg macht keinen Spass mehr
Kapitulation nä, da halt ich nix davon
Ich habe über mir drei Meter Stahlbeton
Kapitulation Nee Nee
Mir bleibt noch Blondie und ne Flasche Chantré.
Adolf du alte Nazisau
Kapitulier doch endlich
Das habt ihr euch so gedacht, dass ich kapituliere!
Ich kapituliere niemals!
Ich bin mit 53 Ländern im Kriegszustand
Und die Bomben nicht auf Engeland sondern Deutschland
Diese alliierten Bomberverbände nerven
Weil die nicht nur Bomben sondern Bombenteppiche werfen
Keiner hört mehr auf mich jeder macht was er will
Und hinter allem steckt dieser Churchill
Das tut weh, das tut weh, ich steh allein
da mit Blondie und ner Flasche Chantré.
Adolf du alte Nazisau
Kapitulier doch endlich
Nein, ich kapituliere nicht!
Ich kapituliere niemals!
Das kommt öberhaupt nöcht in die Töte, dass sich der Churchill
hinterher noch ins Fäustchen lacht!
Nein, dieser Churchill! Ich kapituliere nicht! Ich kapituliere niemals!
Also sowas! Ist ja gut Blondie! Ja wir kapitulieren nicht!
Nein keine Angst, nein wir werden den Krieg vielleichtsogar noch gewinnen!
Denke schon. Bin noch ganz zuversichtlich.
Eigentlich.
Ach, jetzt kommt der Abspann.Walter Moers… Mhm… Soso.
Halt – dassja viel zu schnell! Mach do nomal zuröck! Halt!
m… ist ja alles auf englisch.. komisch.
GFP: Großer Führerbunker… wahrscheinlich falsch geschrieben.
English Lyrics:
Berlin 1945. The world is burning, Germany is lying in ashes and Japan isnt
doing well anymore either. But one person isnt giving up.
There’s still light in the Führerbunker…
I’m sitting in my bunker in the middle of berlin
I’ve got cyonide caps and plenty gasoline
The Luftwaffe is kaputt, the Messerschmidts are far
The second World War isn’t fun anymore.
Surrender – nope, that’s not my cup of tea
I’ve got tons of concrete protecting me
No, surrender, Nein
Cause I’ve got Blondie and a bottle of Wine.
“Adolf, you bloody nazi pig
will you finally capitulate”
Me give up? Not in your wildest dreams!
I will never give up! Fuck!
I’m in state of war with 53 countries
and the bombs not on England but on Germany
these aliied bomber formations are nerving
because there throwing not bombs but bomb carpets
Nobody listens to me, everybody does what they want
and behind everything is this Churchill guy
that hurts, that hurts, I’m standing alone
with Blondie and a bottle of Chantré
“Adolf, you bloody nazi pid
will you finally capitulate”
No, I capitulate not!
I never capitulate!
No fucking way at all that Churchill
should laugh up his sleeves in the end!
No, this Churchill guy! I capitulate not! I never capitulate!
Well, I never! There, there, Blondie. Yes, we won’t capitulate!
No, fear not, we still might even win the war!
Think so. I’m still quite confident.
Actually.
Ah, now there’s the end credits.
Walter Moers… Mhm… I see.
Stop – that’s much too fast! Make it rewind! Stop!
that’s all in english… strange.
GFP: Great Führerbunker… probably misspelled.
1 kommentar:
Det er vigtigt at få historien draget frem, men jeg synes ikke man kan fortælle den historie uden at nævne hvor mange mennesker, der måtte betale med livet for at bekæmpe nazismen, netop fordi at den gennemsnitlige tysker gik ind for at kæmpe "loyalt" for sit land, på samme måde som amerikanere bekæmpede kommunisme i Vietnam i 1965-75. - Jeg mener, halve sandheder er de værste løgne.
Legg inn en kommentar