Selv om det etterhvert kanskje har kommet litt i bakgrunnen av det litterære, er en av tankene bak denne bloggen å fremme et skandinavisk fellesskap, språklig og kulturelt. Naturlig for meg, som har nære forbindelser både til Sverige og Danmark, og som oversetter fra begge språk, men sånn er det jo ikke for alle. Når det gjelder litteraturen, henter jeg stort sett stoffet fra streiftog i egne bokhyller. Siden disse hyllene selvfølgelig inneholder betydelige innslag av svensk og dansk litteratur, lar disse to temaene seg greit kombinere. Det kommer blant annet til uttrykk ved det daglige Storm P.-sitatet (som jeg gjengir på datidens dansk). En færøysk politiker foreslo for ikke lenge siden at alle i norden skulle ha svensk som hovedspråk, for å utgjøre en mer slagkraftig enhet. Jeg har vel mer til overs for tanken om å blande, slik den danske forfatteren Rudolf Broby-Johansen en gang foreslo:
«Lad mig fremsætte et kontant forslag:
Vi må gå over til et fælles nordisk skriftsprog. I stedet for 4 ½ million får vi 16--17 millioner læsere. Det kan en litteratur leve på.
Men har det ikke vist sig, at svenskerne ikke vil læse dansk, danskerne ikke norsk? Har ikke en kommission netop udsendt en bedrøvelig beretning om, hvor sørgeligt små resultaterne har været af forsøgene på at føre de nordiske litteraturer over på hinandens områder?
Det er ikke det, jeg taler om. Jeg sier: Vi skal indføre et fælles nordisk skriftsprog. Vi skal omgående og med det samme blive enige om at stave alle ord, som er fælles for de nordiske sprog, på samme måde. Det er ganske ligegyldigt, hvilken stavemåde man i det enkelte tilfælde vælger, bare det blir den samme. For min skyld gerne ved lodtrækning. Betyder det virkelig så meget at vi staver våre ord så nordmænd og svenskere også forstår dem? Lad os prøve!
Jamen så kommer ordene jo til at staves helt anderledes, end de udtales! -- Javist. Akkurat som nu. «Jaj» staves j-e-g. Det er på tide, at vi tager med i vore betraktninger, at läseundersøkelser har slått fast med syvtommerssøm, at ingen mennesker staver, når de läser. Man läser ikke stavelser. Man läser ordbilleder. Kineserne har ett tegn for hvert ord. Det har vi også. En dansker har like månge tegn i hodet som en kineser! Det er ganske ligegyldigt, hur tegnet ser ut. Det generer oss inte, at det danske tegn for «jaj» er den besynderlige bokstavsammenstiling j-e-g.
La oss får en ordbok, som drager konsekvensen av, at vi ikke läser lydskrift! Få nedsatt en hurtig arbeidende kommissjon som den, der laget det nuvärende danske skriftspråk med den protestantiske bibelöversættelse! Det er ingen stor og omständelig språklig revolution, jeg foreslår. I samme öieblik, alle nordiske fällesord staves ens, vil 95 % af alle ordene i en svensk eller norsk almindelig bok väre ord, alle danske kjender. De få gloser, man ikke kjender å må slå efter, vil ikke väre synderlig flere end fagudtryk, der forekommer i enhver faglig bok for den, der inte er fortrolig med det pågjeldende fagspråk.»
Fra essayet «Levende ord og døde bogstaver» i essaysamlingen Skrift i sand. Upolitiske artikler om politikk gennem et halv århundrede, Uglebøkene, Cappelen 1970
Hvem var Rudolf Broby-Johansen? spør folk kanskje i dag. Kommunistisk aktivist, beryktet og berømt for den ekspresjonistiske diktsamlingen Blod som ble beslaglagt, senere kjent over hele Skandinavia både for sin aktive rolle som samfunnsdebattant, men ikke minst som kunsthistorisk skribent, med bestselgere som Hverdagskunst, verdenskunst og Kropp og klær. Og en utmerket kunsthistorisk ordbok. Les mer om Broby-Johansen her: http://www.leksikon.org/art.php?n=1278
Vi må gå over til et fælles nordisk skriftsprog. I stedet for 4 ½ million får vi 16--17 millioner læsere. Det kan en litteratur leve på.
Men har det ikke vist sig, at svenskerne ikke vil læse dansk, danskerne ikke norsk? Har ikke en kommission netop udsendt en bedrøvelig beretning om, hvor sørgeligt små resultaterne har været af forsøgene på at føre de nordiske litteraturer over på hinandens områder?
Det er ikke det, jeg taler om. Jeg sier: Vi skal indføre et fælles nordisk skriftsprog. Vi skal omgående og med det samme blive enige om at stave alle ord, som er fælles for de nordiske sprog, på samme måde. Det er ganske ligegyldigt, hvilken stavemåde man i det enkelte tilfælde vælger, bare det blir den samme. For min skyld gerne ved lodtrækning. Betyder det virkelig så meget at vi staver våre ord så nordmænd og svenskere også forstår dem? Lad os prøve!
Jamen så kommer ordene jo til at staves helt anderledes, end de udtales! -- Javist. Akkurat som nu. «Jaj» staves j-e-g. Det er på tide, at vi tager med i vore betraktninger, at läseundersøkelser har slått fast med syvtommerssøm, at ingen mennesker staver, når de läser. Man läser ikke stavelser. Man läser ordbilleder. Kineserne har ett tegn for hvert ord. Det har vi også. En dansker har like månge tegn i hodet som en kineser! Det er ganske ligegyldigt, hur tegnet ser ut. Det generer oss inte, at det danske tegn for «jaj» er den besynderlige bokstavsammenstiling j-e-g.
La oss får en ordbok, som drager konsekvensen av, at vi ikke läser lydskrift! Få nedsatt en hurtig arbeidende kommissjon som den, der laget det nuvärende danske skriftspråk med den protestantiske bibelöversættelse! Det er ingen stor og omständelig språklig revolution, jeg foreslår. I samme öieblik, alle nordiske fällesord staves ens, vil 95 % af alle ordene i en svensk eller norsk almindelig bok väre ord, alle danske kjender. De få gloser, man ikke kjender å må slå efter, vil ikke väre synderlig flere end fagudtryk, der forekommer i enhver faglig bok for den, der inte er fortrolig med det pågjeldende fagspråk.»
Fra essayet «Levende ord og døde bogstaver» i essaysamlingen Skrift i sand. Upolitiske artikler om politikk gennem et halv århundrede, Uglebøkene, Cappelen 1970
Hvem var Rudolf Broby-Johansen? spør folk kanskje i dag. Kommunistisk aktivist, beryktet og berømt for den ekspresjonistiske diktsamlingen Blod som ble beslaglagt, senere kjent over hele Skandinavia både for sin aktive rolle som samfunnsdebattant, men ikke minst som kunsthistorisk skribent, med bestselgere som Hverdagskunst, verdenskunst og Kropp og klær. Og en utmerket kunsthistorisk ordbok. Les mer om Broby-Johansen her: http://www.leksikon.org/art.php?n=1278
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar