September! Sværmerske med falmet Kind,
med Flagreklæder brogede
og smukke!
Vi hørte dine smertelige
Sukke
i Løvets Raslen og i
Aftnens Vind.
I Taageslør Du stod på
Fjeldets Tind,
Og kunde ei din Taarekilde lukke,
Og saa i Graneskovens
Mørke ind,
Og saa din Sol i
Sølvervoven dukke.
Johan Sebastian Welhaven
Fra September i «Digte»,
1838.
 |
Egen ill.
|
Min elskede! Jeg har en
vise å synge
når bladene faller og
fuglene drar.
Det sukker i skog etter
sang som
forstummet,det mørkner i
muld efter grøde som var.
En blekere årstid skal
røre vår tinning
med hastige vinger og
drivende løv.
September skal gå over
jorden og kalle
dens ånde til stillhet,
dens hjerte til støv.
Fra Sang i september
Einar Skjæraasen 1965
 |
Egen ill.
|
Septemberluft och
septemberdag
i glödande, sydländsk
färg –
Vid horisonten en
furuskog
står mörk mot det gråa
berg; –
De glittrande, grågröna
pilars rad
försilvrade, darra i
solens bad,
och från de rödgula
lönnar
hörs falla de vissnade
blad.
Septemberluft och
septemberdag,
din himmel är stråligt
blå
med luftiga, vita
sommarmoln,
som sväva i flockar
därpå.
I solskenet genom det
gröna land
där glittrar ett ljust
och slingrande band –
en å, med gulnande alar
invid den sluttande
strand.
Septemberluft och
septemberdag, –
du samlat all sommarens
fröjd,
dess skönhet, dess
färgprakt och solskensglans
hos dig nått sin
strålande höjd. –
Det är, som ett sista
farväl du bjöd
i frukternas sötma och
blommornas glöd, –
ty kanske vid nästa
vindfläkt
du redan är vissnad och
död.
September
Erik Axel Karlfeldt (1864-1931),
medlem av Svenska Akademien fra 1904. Karlfeldt
fikk Nobels litteraturpris etter sin død i 1931, og er den eneste som har fått
prisen posthumt.