Det var dette med merkelige sammentreff.
Jeg skriver en mail til min danske venninne herecomestrouble. Like etter at jeg har sendt mailen, får jeg en lang mail fra henne, og midt i denne mailen sier hun: «Nej! Hvor mærkeligt! nu kom der en mail fra dig! Dejligt.»
Jeg mailer tilbake og sier:
«Dette er ikke noe svar, egentlig, jeg har knapt rukket å lese din mail ferdig foreløpig, for underveis gikk det opp for meg, hvis jeg forstår det riktig, at du fikk min mail mens du holdt på å skrive til meg. Hva skal man si om et sånt sammentreff? Hvor mærkeligt, sier du. Ja, det sier jeg også. Jeg er meget langt fra new age, men jeg er faktisk litt opptatt av merkelige sammentreff i tilværelsen. Og dette her, det kan bare ikke være en tilfeldighet. Hva det så er, vet jeg ikke, jeg har hverken noen vitenskapelig eller noen annen forklaring på det, og jeg føler heller ingen trang til å mystifisere det på noen måte. Men jeg opplever altså den slags fra tid til annen, og jeg er i hvert fall sikker på at tilfeldig er det ikke.»
Herecomestrouble: «Det var lige hvad jeg gjorde. Altså sad og skrev, da jeg fik din mail. Jeg kan rigtig godt lide den slags sammentræf og dyrkerdem gerne som noget ikke-tilfældigt, men samtidig er jeg så kedeligt pragmatisk, at jeg også altid tænker på noget, jeg engang har hørt en sige i fjernsynet om den slags og som var noget i retning af dette: en gang i mellem VIL der være sådanne sammentræf. Tænk på hvor mange mails man sidder og skriver, hvor den anden IKKE også skriver til en i samme øjeblik. Det sker hele tiden! Men nogen gange falder man over hinanden, eller hva man skal sige, og så virker det mærkeligt og forunderligt og måske betydningsfuldt. Men det er statistisk usandsynligt, at det IKKE skulle ske en gang i mellem. Man tænker fx: TÆNK, at jeg skulle møde ham netop her, netop i dag. Men tænk på, hvor mange andre mennesker, man så IKKE har mødt den eller andre dage.
Undskyld jeg er sådan en kedelig lyseslukker.»
Jeg: «Okei, okei ... men det er da morsomt når det skjer?»
herecomestrouble: «Meget. Og lidt smukt.»
I hvert fall dét - lidt smukt. Men altså - kanskje ikke mer. Eller som Hege sier i kommentaren til innlegget under: «Det er tilfeldigheter. Livet er ellers fullt av dem. Hva skulle det ellers være?»
Ja, det er i grunnen det som er spørsmålet: Hva skulle det ellers være? Jeg har ikke noe svar på det, men jeg synes, som Cassandra Mortmain som også kommenterer innlegget under, at det er spennende saker. Og inntil videre er jeg ikke like sikker som de nøkterne damene jeg har sitert over, på at det bare er tilfeldigheter.
3 kommentarer:
Ikke like sikker jeg heller. ;-)
Tilfeldighetenes forenes litt for ofte til at jeg helt tror det bare er slik det må gå. Men hva det i så fall er, se det har jeg ikke noe fasitsvar på, jeg heller, gitt.
Og jeg innrømmer også gjerne at jeg synes slike fenomen er veldig spennende når jeg er vitne til dem.
Morsomt og smukt - ja, så absolutt! Men hva det ellers skulle være? Et ønske om større mening og sammenheng, kanskje...
En meget interessant blogg!
Og et godt spørsmål dette: "Hva skulle det ellers være?"
Tja, ikke godt å si...skjebnen kanskje?
Takk for flotte ord! Bloggene dine er så velformulert at det er en fryd!!
Ønsker deg en fin kveld!
Mvh Jorunn
Legg inn en kommentar