Da Proust sto tidligere opp enn vanlig

I sin selvbiografi Reisen gjennem livet (jfr. tre innlegg nedenfor) forteller den norske toppdiplomaten Fritz Wedel Jarlsberg om sitt liv i de høyere sirkler i datidens Europa, enten de er kongelige, politiske, aristokratiske eller aller helst en blanding av alt. Heller ikke litterære kretser er ham fremmed - under første verdenskrig var han i Paris, og hvem andre sto ikke tidligere opp enn vanlig for å treffe ham, enn selveste Proust (Proust lå som kjent til sengs hele dagen):

«De fleste av mine venner var ved fronten, men der var en kreds av litterære personligheter tilbake i Paris, og de optok mig venlig i sin midte. Der maa sitte litt igjen av min ungdoms poetiske aare, for det varte ikke længe før det rygtedes at jeg ikke var uværdig til at optages i Olympen. Hvad jeg i al uskyldighet sa, blev repeteret og dekreteret at være av sjelden aandfuldhet. L’esprit parisien! Jeg er for beskeden til at fortælle alt hvad som blev sagt, idet jeg nærmest tror at aarsaken til disse rygter var at folk saa mig i selskap med litterære aander fra Jacques-Emile Blanche til Jean Cocteau, og hørte at Marcel Proust en gang hadde staat op litt før han pleiet om aftenen, for at træffe mig ved 10- eller 11-tiden hos fælles venner.»